Nyheder AKK

Udbud af nye leveringsrettigheder

28.02.2022

For at kunne opfylde den nuværende vækstplan i KMC og for en bedre udnyttelse af produktionsanlægget, ønsker fabrikken at behandle flere kartofler.

Det er derfor besluttet, at udbyde:

400.000 leveringsrettigheder gældende fra kampagnen 2023 til en pris på 150 kr. pr. stk.
200.000 leveringsrettigheder gældende fra kampagnen 2024 til en pris på 150 kr. pr. stk.

Leveringsrettighederne til kampagnen 2023 kan betales august 2023 eller modregnes i leverede kartofler i kampagnen 2023.
Leveringsrettighederne til kampagnen 2024 kan betales august 2024 eller modregnes i leverede kartofler i kampagnen 2024.

Alternativt kan fabrikkens finansieringsordning i forbindelse med tilkøb af nye leveringsrettigheder benyttes.

Finansiering:

Betalingen på 150 kr./td. kan finansieres over 8 år, med første afdrag til kampagnen 2023 eller 2024.
Første rentetilskrivning starter den 1. august 2023 eller 2024.

I henhold til fabrikkens vedtægter har eksisterende avlere forkøbsret til nye tegninger.
Eventuelle leveringsrettigheder der ikke måtte blive afsat til eksisterende avlere udbydes til nye avlere.
Ved overtegning reduceres i forhold til bestillinger.
Bemærk at bestillingskuponen skal være fabrikken i hænde senest lørdag den 30.04.2022.

Er der spørgsmål i tilknytning til ovenstående, er I velkomne til at kontakte kontoret.

Kupon til bestilling af nye leveringsrettigheder (pdf)

 

Personligt log ind

Indtast dit personlige brugernavn og adgangskode for at få adgang til beskyttede nyheder og meddelelser
Log ind
Glemt brugernavn eller adgangskode?
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og til statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere om cookies

LUK