Agro nyt

Skimmelsituation, bladplet og vanding, uge 36

05.09.2016

Hver mandag sæsonen igennem vil der blive lagt vores anbefalinger til skimmelbehandlingen mm. op her på hjemmesiden.

Vi har taget udgangspunkt i 8 marker fordelt over det meste af vores område. Markerne er placeret i hhv. Skive, Karup, Djursland, Ålborg, Holstebro, Sunds, Herning og Bording

Der vil blive beskrevet en strategi for den kommende uge, og med mindre andet er nævnt gælder strategien for alle lokaliteterne.

Nedenstående er kun vejledende, og det er meget vigtigt at vurdere hver enkelt mark og bedrift individuelt før der tages beslutning om hhv. skimmelbehandling og vanding.

Skimmelstrategi uge 36
Risikotallene er fortsat på et meget højt niveau. Selv om vi efterhånden er langt henne på sæsonen har der i forgangne weekend været særdeles skimmelfavorabelt vejr, og det er vigtigt at kartofler, der endnu har grokraft, holdes godt beskyttet. Især velgødet Kuras har en tendens til fortsat kraftig topvækst. I disse marker må der ikke anvendes nedsat dosering.

Da der efterhånden er brugt op af max. antal lovlige gange med Revus og Ranman, er man nødt til at se efter midler, der stadig kan anvendes. Samtidig er det på nuværende tidspunkt vigtigt med et middel der virker på knoldskimmel.

Anbefalingen bliver derfor i uge 36:
Der anvendes i denne uge 0,3 l Shirlan/Zignal/ha hvis ikke der må anvendes Ranman Top. Er der stadig Ranman Top anvendes 0,3 l/ha.

Kartofler der skal leveres inden for de næste 14-20 dage behandles ikke.

Der anvendes ikke længere Proxanil. Er der marker med kraftige angreb af aktiv skimmel rykkes disse frem i leveringsrækkefølgen på ejendommen.

Bladplet
Der behandles ikke længere mod bladplet.

Vandingsbehov
I kommende periode vil der nogle steder falde en del vand, mens andre bliver snydt. Det er stadigvæk aktuelt at vande kartofler der har tilvækst endnu. 


Prognosen for vandingsunderskuddet d. 10/9 på 8 udvalgte lokaliteter samt forventet nedbør:

 

Lokalitet Vandingsunderskud
(prognose)
Senest vandet Nedbør, prognose
Skive -30 mm 19/8 1 mm
Karup -23 mm 19/8 0 mm
Djursland -31 mm 19/8 0 mm
Ålborg -32 mm 19/8 1 mm
Holstebro -26 mm 19/8 0 mm
Sunds -17 mm 19/8 0 mm
Herning -19 mm 19/8 0 mm
Bording -27 mm 19/8 0 mm

 
Der bør som udgangspunkt ikke opstå mere end 30 mm vandingsunderskud, da der så vil være begyndende udbyttetab.
 


Ved spørgsmål, kontakt AKK Agro på tlf. 30 711 511. 

Personligt log ind

Indtast dit personlige brugernavn og adgangskode for at få adgang til beskyttede nyheder og meddelelser
Log ind
Glemt brugernavn eller adgangskode?
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og til statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere om cookies

LUK