Agro nyt
Skimmel uge 28
10.07.2017
Hver mandag sæsonen igennem vil vores anbefalinger til skimmelbehandlingen mm. blive lagt op her på hjemmesiden.
Vi har taget udgangspunkt i 8 marker fordelt over det meste af vores område. Markerne er placeret i hhv. Skive, Karup, Djursland, Ålborg, Holstebro, Sunds, Herning og Bording
Der vil blive beskrevet en strategi for den kommende uge, og med mindre andet er nævnt gælder strategien for alle lokaliteterne.
Nedenstående er kun vejledende, og det er meget vigtigt at vurdere hver enkelt mark og bedrift individuelt før der tages beslutning om hhv. skimmelbehandling og vanding.
Skimmelstrategi uge 28
Der er nu gjort en del fund af skimmel stort set over hele området, og fundene tikker fortsat ind. Der er dog udsigt til en mere stabil vejrudsigt.
Anbefalingen lyder derfor på 0,4 Revus.
I Eurogrande anbefales det fortsat at sætte intervallet ned til 5 dage.
Der er stadig meget nytilvækst på bladene så det er stadig vigtigt at overholde intervallet, og er der det mindste tvivl om der kan køres på 7. dagen bør intervallet sættes ned.
Skadedyr
Der er ikke behov for bekæmpelse af skadedyr i øjeblikket
Vandingsbehov
Den stabile vejrudsigt giver desværre behov for vanding på alle de arealer hvor det er muligt.
Der fordamper i øjeblikket 3-4 mm i døgnet så der er hurtigt behov for vanding igen.
Prognosen for vandingsunderskuddet i dag (10/7) på 8 udvalgte lokaliteter samt forventet nedbør:
Lokalitet | Vandingsunderskud (prognose 6/6) |
Vandet (ialt i sæsonen) |
Nedbør (prognose) |
Seneste vanding |
Skive | -19 mm | 55 mm | 0 mm | 7/7 |
Karup | -19 mm | 55 mm | 0 mm | 7/7 |
Karup, tidligt lagt | -21 mm | 78 | 0 mm | 7/7 |
Djursland | -21 mm | 55 mm | 0 mm | 7/7 |
Ålborg | -19mm | 55 mm | 0 mm | 7/7 |
Holstebro | -19 mm | 55 mm | 0 mm | 7/7 |
Sunds | -21 mm | 55 mm | 0 mm | 7/7 |
Herning | -21 mm | 55 mm | 0 mm | 7/7 |
Bording | -21 mm | 55 mm | 0 mm | 7/7 |