Agro nyt
Skimmel og vanding uge 26
26.06.2017
Hver mandag sæsonen igennem vil vores anbefalinger til skimmelbehandlingen mm. blive lagt op her på hjemmesiden.
Vi har taget udgangspunkt i 8 marker fordelt over det meste af vores område. Markerne er placeret i hhv. Skive, Karup, Djursland, Ålborg, Holstebro, Sunds, Herning og Bording
Der vil blive beskrevet en strategi for den kommende uge, og med mindre andet er nævnt gælder strategien for alle lokaliteterne.
Nedenstående er kun vejledende, og det er meget vigtigt at vurdere hver enkelt mark og bedrift individuelt før der tages beslutning om hhv. skimmelbehandling og vanding.
Skimmelstrategi uge 26
Der er nu gjort en del fund af skimmel stort set over hele området. Samtidig går vi en meget usikker vejrudsigt i møde.
Anbefalingen lyder derfor på 0,45 Revus.
I Eurogrande anbefales det at sætte intervallet ned til 5 dage i denne periode.
Det er med en så usikker vejrudsigt meget vigtigt at intervallet overholdes, og er der ikke mulighed for at køre på ugedagen er det nødvendigt at køre dag 5 eller 6 frem for dag 8 eller 9. Med bygevejr er det vigtigt at der ikke bliver for langt mellem sprøjtningerne.
Skadedyr
For de arealer der ikke er behandlet med prestige ved lægning bør være behandlet med 0,15 kg Mospilan.
Vandingsbehov
Selv om der er udsigt til en ustadig vejrudsigt er der ikke de helt store mm på. Samtidig er nedbøren faldet meget uens så det kan være nødvendigt at vurdere vandingsbehovet på hver enkelt mark.
Prognosen for vandingsunderskuddet i dag (26/6) på 8 udvalgte lokaliteter samt forventet nedbør:
Lokalitet | Vandingsunderskud (prognose 6/6) |
Vandet (ialt i sæsonen) |
Nedbør (prognose) |
Fremspiringsdato |
Skive | -24 mm | 25 mm | 9 mm | 25/5 |
Karup | -25 mm | 48 mm | 8 mm | 25/5 |
Karup, tidligt lagt | -25 mm | - | 8 mm | 10/5 |
Djursland | -19 mm | 25 mm | 13 mm | 25/5 |
Ålborg | -16 mm | 25 mm | 16 mm | 25/5 |
Holstebro | -21 mm | 25 mm | 11 mm | 25/5 |
Sunds | -23 mm | 25 mm | 9 mm | 25/5 |
Herning | -21 mm | 25 mm | 11 mm | 25/5 |
Bording | -24 mm | 25 mm | 8 mm | 25/5 |