Agro nyt
Protamylasse som billig kaliumkilde
18.10.2016
Protamylasse fra kartoffelmelfabrikken i Karup anvendes i stor stil som kaliumkilde i kartoffelproduktionen. Her udbringes det med specialudstyr, da der normalt tildeles mellem 3 og 7 tons/hektar. Protamylasse kan dog også anvendes som kaliumkilde i andre afgrøder, hvor en opblanding i gyllen sikrer en billig udbringningsmetode, og dermed en samlet billig kalipris. Protamylasse blev i foråret 2015 flyttet ud af slambekendtgørensen og klassificeres nu som et biprodukt. Det betyder, at køb af protamylasse nu kan sammenlignes med køb af handelsgødning. Dog stadig kun med 50 % udnyttelse af kvælstoffet. PH værdien på protamylasse er ca. 5, og der kan derfor forekomme skumdannelse når protamylassen puttes i gylletanken. Desuden er protamylasse tung, så for at sikre et ensartet nærringsstofindhold i gyllen anbefales det at der omrøres under udbringning. Protamylasse er flydende så bundfældning vil blot give en uens gylle.
priseksempelIndkøb af kali 49 er et simpelt regnestykke, da der ikke er andre næringsstoffer involveret
priseksempel
Indkøb af kali 49 er et simpelt regnestykke, da der ikke er andre næringsstoffer involveret
Indkøb af Kali 49 | 2,6 /kg gødning | 5,2 kr./kg K |
Udbringning med gødningsspreder | 120 kr./ha | 2,4 kr./kg K |
K-pris når det ligger på marken | 7,6 kr./kg K |
Ved beregning af kaliprisen i protamylasse bliver regnestykket lidt mere kompliceret, da der følger en del andre næringsstoffer med. Som udgangspunkt udgør kalium 80 % af næringsstofferne i protamylasse, og kalium belastes derfor kun med 80 % af transport og udbringningsomkostningen. Den resterende del af disse omkostninger pålægges kvælstof og fosfor.Prisen for hhv. kvælstof og fosfor bliver 4,86 kr/kg N og 5,70 kr / kg P, og altså stadig i den billige ende.
Indkøb af protamylasse ab fabrik | 150 kr./ton for kalidelen | 4,16 kr./kg K |
Transport fra fabrik - 50 kr./ton | 40 kr./ton for kalidelen | 1,11 kr./kg K |
Udbringning 25 kr./ton | 20 kr./ton for kalidelen | 0,55 kr./kg |
K-pris når det ligger på marken | 5,82 kr./kg |
Den samlede besparelse er ca. 90 kr. for hver 100 kg Kali49 handelsgødning der normalt indkøbes til bedriften. Dog afhængig af især transportafstanden.
Protamylasse indeholder/ton:
13 N – 3 P – 36 K – 2 Mg – 4 S
Protamylasse sælges ab fabrik til 194 kr/ton.
Information og bestilling
For yderligere information kontakt Rasmus Trads på 30 711 511 eller rasmus@kkmel.dk
For bestilling kontakt Frank Johansen på 97102436