Agro nyt
Problemukrudt i kartofler
14.08.2020
Pigæble og kantbæger breder sig i øjeblikket med hastige skridt. Det er vigtigt at få luget planterne af marken, da de spreder sig voldsomt, og hver enkelt plante kan afgive rigtig mange frø og gøre problemet uoverskueligt.
I de marker hvor der er problemer i dag, er det vigtigt at notere problemerne med pigæble og kantbæger, så der næste gang der er kartofler kan tages hånd om det allerede i ukrudtssprøjtningen. Forsøg har vist at kombinationen af fuld dosis Command og Proman har en nogenlunde effekt på pigæble og kantbæger, så sørg for at anvende det fremadrettet.
Løsningen med Command og Proman er dog ikke 100 %, og det er vigtigt at få arealerne luget selv om der er anvendt kemi.
Pigæble, som står helt nede i afgrøden, kan være svær at se.