Agro nyt
Kvælstof som motor til udbyttet
24.02.2021
Lige om lidt kommer foråret buldrende og det er vigtigt at så meget af planlægningsarbejdet er overstået inden det for alvor går løs.
Noget af det vigtigste i kartoffelavlen er gødningsplanen, og især kvælstoftildelingen påvirker udbyttet i kartoflerne. For lidt kvælstof reducerer udbyttet ret kraftigt, mens en for høj tildeling vil give en lav stivelsesprocent. Begge dele er ikke optimalt, og det er derfor en balancegang på en knivsæg at ramme det optimale.
Især på uvandet jord, og på jomfruarealer kan det være svært at ramme det optimale, og her kan det måske endda være en fordel at undergødske en smule da f.eks en tørvejrsperiode sænker forbruget af N mens planterne venter på vand til at gro videre.
Et udkast til kvælstofmængder ved nogle af de mest brugte sorter ses i tabellen her under på forskellige jordtyper. Ligeledes ses anbefalingen til mere eller mindre kvælstof afhængig af sædskiftet. Ved jomfrujord forstås jord hvor der ikke har været kartofler de seneste 7 år, mens pressede sædskifter er hvor der igennem en længere årrække kun har været 2-3 friår mellem kartofler.
| Sort | JB 1-3 med vanding kg N |
JB 2-4 kg N |
JB 5-6 kg N |
Fradrag ved jomfrujord kg N |
Tillæg ved presset sædskifte kg N |
| kuras | 220 | 180 | 140 | -25 | +25 |
| Kardal | 220 | 180 | 150 | -20 | +15 |
| Stratos | 250 | 210 | 180 | -15 | +25 |
| Avenue | 230 | 190 | 160 | -20 | +25 |
| Saprodi | 230 | 190 | 150 | -15 | +25 |
| Ydun | 210 | 170 | 140 | -25 | +15 |
| Sarion | 220 | 180 | 150 | -0 | +20 |
Delt gødskning er en oplagt mulighed, og især på jomfuarealer og på de lidt bedre jordtyper hvor det kan være svært at gennemskue hvor meget ”gammel strøm” der er i jorden. Eftergødskning kan gøres med almindelig N27 frem til omkring 10 – 15 juli. Og på arealer hvor der er tvivl om hvor meget ”gammel strøm” der er i jorden trækkes 25-40 kg N fra ved lægning, og med bladanalyser kan det vurderes hvor meget der er behov for at eftergødske med.
På sandjord hvor kvælstofkilden ikke er flydende ammoniak eller placeret kan der med fordel også anvendes delt gødskning. Hvis der anvendes flydende ammoniak eller placeres gødning er risikoen for udvaskning minimal, og hele kvælstofmængden kan tildeles på en gang.
Hvis der opstår behov for eftergødskning efter 1. august har bla. Dangødning en flydende N18 som er speciallavet til eftergødskning. Her kan anvendes 5-8 kg N i hver skimmelsprøjtning, og det er med til at ”holde kartoflerne på benene” frem til optagning. Der findes i dag flere producenter af specialgødninger som kan anvendes til eftergødskning af kartofler, og vores vurdering er at der ikke er forskel i effekten af dem, mens der kan være end dog meget store prisforskelle. N18 fra Dangødning ligger prismæssigt ret tæt på N prisen i en almindelig N27, og der er derfor mulighed for at supplere hvis det pået senere tidspunkt viser sig at der er undergødsket i den oprindelige plan.
Kalium som hjælpemotor
Kaliumtildelingen bør altid afstemmes med nye jordprøver. Som det ses af nedenstående tabel, er der 100 kg kalium i forskel på om der er kalital 4 eller 8. Det er derfor vigtigt at kende kalitallet ret nøjagtigt, og helst på helt friske jordprøver. Kaliumkilden skal altid være klorfri, dvs. kali49 eller en almindelig NPK ikke kan anvendes til gødskning af kartofler. Bare 100 kg kali49 vil give et fald i stivelsesprocenten på en halv procent. Der tildeles altid den samme mængde kalium uanset hvilken sort der er tale om, mens udbyttepotentialet kan have lidt betydning for hvor meget der tildeles, og vær her realistisk. Gød ikke efter 600 hkg hvis udbyttet aldrig har været over 460. Det koster dyrt kali og i værste fald bliver overgødskningen så kraftig at det går ud over stivelsesprocenten.
| Jordens Kt | Forventet udbytte | Kt3 | JB5 | Kt7 | Kt9 | Kt11 | Kt15 | Kt20 |
| JB 1 | 500 | 265 | 215 | 165 | 125 | 95 | 35 | 0 |
| JB 1 | 600 | 300 | 250 | 200 | 160 | 130 | 70 | 0 |
| JB 2-3 | 500 | 240 | 190 | 140 | 100 | 70 | 0 | 0 |
| JB 2-3 | 600 | 275 | 225 | 175 | 135 | 105 | 45 | 0 |
| JB 4 | 500 | 225 | 175 | 125 | 85 | 55 | 0 | 0 |
| JB 4 | 600 | 260 | 210 | 160 | 120 | 90 | 30 | 0 |
| JB 5-6-7 | 500 | 205 | 155 | 105 | 65 | 35 | 0 | 0 |
| JB 5-6-7 | 600 | 240 | 190 | 140 | 100 | 70 | 0 | 0 |
Er der tale om kartofler på uvandede arealer kan der for at sikre planten lidt ekstra tørkeresistens med fordel gødes med yderligere 25-50 kg kalium ift. ovenstående tabel. Dette vil til trods for en øget omkostning til kaliumgødning give lidt forbedret tørkeresistens som i nogle år kan være afgørende.
Husdyrgødning
Generelt er husdyrgødning til kartofler en fremragende ide, dog med visse forbehold.
- Det er vigtigt at kende det præcise indhold af næringsstoffer. Både indholdet af N og K er særdeles vigtige, men også P er vigtig at kende indholdet af. Da indholdet er vigtigt betyder det også at dybstrøelse er en svær størrelse, da det kan være svært at udtage en repræsentativ prøve.
- Kend klorindholdet i din gylle. Enkelte biogasanlæg leverer gylle med et meget højt indhold af klor, og disse er ikke egnet til gødskning af kartofler. Det er langt fra alle biogasanlæg hvor klorindholdet er højt, men spørg til en kloranalyse før det anvendes i kartoffelmarken
- Almindelig gylle indeholder ofte mellem 0,5 og 1,5 kg klor/ton, og få derfor lavet en analyse for klor af gyllen samtidig med den normale analyse. Det giver en indikation på hvor meget gylle marken kan aftage. 20 -25 kg klor er tåleligt, men tildeles der 50 kg klor skal man forvente et fald i stivelsesprocenten på en halv procent
- Ensartet fordeling, og udbringning så tæt på læggetidspunktet som muligt. Både N og K i gylle er flygtige, og da der er risiko for udvaskning bør gyllen ikke udbringes før umiddelbart før lægning.
Har du spørgsmål til gødskning af stivelseskartofler er du velkommen til at ringe til AKK-agro på tlf 30 711 511
