Agro nyt

Skimmel og vanding uge 22

29.05.2017

Hver mandag sæsonen igennem vil vores anbefalinger til skimmelbehandlingen mm. blive lagt op her på hjemmesiden.
 
Vi har taget udgangspunkt i 8 marker fordelt over det meste af vores område. Markerne er placeret i hhv. Skive, Karup, Djursland, Ålborg, Holstebro, Sunds, Herning og Bording
 
Der vil blive beskrevet en strategi for den kommende uge, og med mindre andet er nævnt gælder strategien for alle lokaliteterne.
 
Nedenstående er kun vejledende, og det er meget vigtigt at vurdere hver enkelt mark og bedrift individuelt før der tages beslutning om hhv. skimmelbehandling og vanding.
 

Opfølgning på ukrudt
Langt de fleste marker er efterhånden sprøjtet med roundup eller reglone. Mange er samtidig blevet overrasket over den hurtige fremspiring i de senest satte, og der er derfor anvendt reglone i rigtig mange marker med stor succes. Det gælder nu om at følge op på den effektive 1. sprøjtning og her er det endnu engang vigtigt at pointere at der max skal gå 10 dage fra 1. til 2. sprøjtning. Går der mere bliver effekten på bla. vejpileurt væsentligt forringet. Er der marker med mange vejpileurt bør man overveje at sætte intervallet ned til 8 dage.


Skimmelstrategi uge 22
Risikotallene er på et relativt lavt niveau. Da mange kartofler først lige er fremspiret og der endnu ikke er fundet skimmel i Danmark er der endnu ingen grund til at starte behandling op.

 

Vandingsbehov
Der er i kommende prognose ikke meget vand på før i starten af næste uge.
Der er derfor behov for vanding i de marker der er lagt tidligt
Med den størrelse kartoflerne har er det vigtigt ikke at overvande. Der bør derfor ikke vandes med mere end 20 mm ad gangen her i starten.
 
Prognosen for vandingsunderskuddet idag (29/5) på 8 udvalgte lokaliteter samt forventet nedbør:

Lokalitet Vandingsunderskud
(prognose 29/5)
Vandet
(ialt i sæsonen)
Nedbør
(prognose)
Fremspiringsdato
Skive -1 mm 0 mm 9 mm 25/5
Karup -8 mm 0 mm 4 mm 25/5
Karup, tidligt lagt -22 mm - - 10/5
Djursland -10 mm 0 mm 4 mm 25/5
Ålborg -9 mm 0 mm 2 mm 25/5
Holstebro -3 mm 0 mm 3 mm 25/5
Sunds -7 mm 0 mm 5 mm 25/5
Herning -9 mm 0 mm 3 mm 25/5
Bording -5 mm 0 mm 7 mm 25/5

 

Personligt log ind

Indtast dit personlige brugernavn og adgangskode for at få adgang til beskyttede nyheder og meddelelser
Log ind
Glemt brugernavn eller adgangskode?
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og til statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere om cookies

LUK