Agro nyt

Optagning og opbevaring uge 40

04.10.2017

Tiden for at tage lagerkartofler op nærmer sig med hastige skridt, og det gælder om at benytte de gode dage der forhåbentlig kommer til at få lagt kartofler godt og trykt på lager. Det ustabile vejr gør dog at man i år bør være ekstra opmærksom :

  • Våde kartofler rådner nemt! Derfor skal kartofler tages op i tørvejr, og optagertank, vogne og kuler skal straks dækkes med presenninger, hvis der kommer en regnbyge under optagning
  • Jord, toprester og græsknolde hæmmer luftgennemstrømningen ved tørring, så indstil optageren til at frarense så meget som muligt, og nedsæt evt. hastigheden
  • Husk rigelig ventilation, specielt i de første uger efter optagning. Det gælder både i kule og hus!
  • Anvend suger eller blæser hvis kartoflerne ligger i hus, og sørg for at luften kan komme ud af huset.
  • Placér kulen i åbent terræn, ved kørefast vej og i nord-syd-gående retning
  • Dæk med rigeligt halm i toppen, kun lidt i bunden. Derpå plastic, der kan favne hele kulens bredde, men som under ventilering og køling er hævet af rytterknægte. (se billede)
  • Yderst halm igen til at holde på plasticen. Hvis der anvendes jord så vær påpasselig med kun at lægge det i bunden af plastikken så der ikke er jord der trykker plastik og halm sammen med dårlig ventilation til følge
  • Inder-halmen kan nemt fjernes fra kulen med gummiged/frontlæsser, hvis du bruger net til dækning af kartoflerne, inden halmen lægges på.
  • Kulen lukkes først helt ned ved udsigt til hård frost (især hvis det også blæser meget)
  • Fiberdug er en fin løsning, men husk, at den ikke beskytter mod frost
  • Efter sårheling og nedkøling er den optimale temperatur 3 til 4 °C. Hold øje med den!
  • Kulens størrelse kan variere fra 15 til 55 hkg pr. løbende meter. Under fugtige optageforhold som i år, bør der ikke være mere end 25 til 30 hkg pr. løbende meter i kulen
  • Tilse kulen eller løslageret jævnligt! Finder du fugtige knolde, bliver der ventileret for lidt

En simpel rytterknægt er med til at holde plastikken oppe så der er sikret ventilation.

 

Afstanden mellem rytterknægtene bør ikke være mere end 4-5 m i et år hvor risikoen for våde og vandsure kartofler er stor.

Personligt log ind

Indtast dit personlige brugernavn og adgangskode for at få adgang til beskyttede nyheder og meddelelser
Log ind
Glemt brugernavn eller adgangskode?
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og til statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere om cookies

LUK