Agro nyt

Nedvisning af kartofler til sen levering

16.09.2016

Der er skimmel i rigtig mange marker, og især Kuras ser ud til at være hårdt ramt. Kuras er samtidig den sort, der oftest opbevares til sen levering.

Kombinationen af meget skimmel og kartofler der skal opbevares kan dog vise sig at blive en meget skidt kombination, da top inficeret med skimmel kan smitte knolden under optagning og holdbarheden blive markant nedsat.

Det er derfor vigtigt at tage nogle forholdsregler når kartoflerne skal tages op til lager.

Det er meget vigtigt at toppen er helt nedvisnet når optagningen begynder, og det kan derfor være nødvendigt at nedvisne med Reglone ca. 14 dage før optagning. Der skal avendes 1,5 til 2,0 liter Reglone/ha.

Det er normalt ikke behov for nedvisning af større arealer med Reglone, men netop i år – med så stor forekomst af skimmel – er det vigtigt at være ekstra opmærksom.

Det er især marker der har fået en smule for meget kvælstof og som har haft en stor toptilvækst i august. Disse marker er, til trods for det gode vejr, stadig stærkt angrebet af skimmel mange steder, og det er især disse marker det er vigtigt at vær opmærksom på.

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte
Rasmus på 30 711 511

Personligt log ind

Indtast dit personlige brugernavn og adgangskode for at få adgang til beskyttede nyheder og meddelelser
Log ind
Glemt brugernavn eller adgangskode?
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og til statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere om cookies

LUK